Min kvinde
Stille lørdag aften, vi er hjemme begge to, og det er næsten sommer. Så rejser du dig op og si'r, at nu går du til ro, og spørg' om jeg mon kommer? Og jeg kan se, hvad du ku' tænke dig, så indeni der synger jeg: Ei, ei, ei, hende kender jeg, og hun er smukkere end nogensinde. Ei, ei, ei, og hun, ja hun er min kvinde!
Tidlig søndag morgen, jeg kan ikke komme op, jeg tror, jeg overvintrer ja, lige her i midten af din varme kvindekrop, for dine øjne tindrer, og de ka' se, hvad jeg er ude på, de siger, at jeg gerne må: Ei, ei, ei, hende kender jeg, og hun er smukkere end nogensinde. Ei, ei, ei, og hun, ja hun er min kvinde!
Kommer hjem en aften og kan ikke finde dig. Jeg leder alle steder. Men så går døren stille op, du siger dæmpet hej, og jeg kan se, du græder. Jeg kender ikke dine grunde, men nu kan jeg høre det igen: Ei, ei, ei, hende kender jeg, og hun er smukkere end nogensinde. Ei, ei, ei, og hun, ja hun er min kvinde!
Autor(es): Christian Søgård, Pernille Plaetner
