Siette Bud
Om Horeri at tale
Befaler Siette Bud
Den Synd har længer Hale
End vel kand siges ud,
Den øves ey allene
Paa to og tre slags Viis,
Men er i mange Greene
Som tykkest Klunger-Riis.
Det er vel smukt at bære
Et Flættebaand af Guld,
Men smukker skal dend være,
Der lever dydefuld,
Hvis det dig ey befalder,
Da maa du sikker troe,
At alle Mand dig kalder
En Guld-bordyret Soe.
Part legger sig hos Skiøger,
Og bruger dem i Fleng,
Part andres Koner søger,
Og smitter ægte Seng,
En Parti sig besover
Med næste Slegtninge,
Part giør det, som er grover',
Og blander sig med Fæ.
Det Legem, Gud dig skiencker
Et HErrens Tempel er
Men hvo Guds Tempel krænker,
Dend straffer Gud i sær,
Det lader Piger ilde,
At gaa for tit i Dantz,
De kand der ved forspilde
Jomfruers Ære-Krantz.
Autor(es): Petter Dass
