Du Er Den Sidste Sommerrose
Du er den sidste sommerrose
alene i den kolde vind
Nu falmer alle dine venner
tilbage rødmer kun din kind
Jeg vil sprede dine grønne blade
over sengen hvor vi lå engang
Hvor nætters hede hjerteslag
pulsede let til blodets sang
Et forårsbarn et blomsterskud
en morgendrøm var du i går
I haven foldede du dig ud
som kærtegn på pudevår
Så lattermild og solskinsgul
som bølger ind mod strandens skød
Så høreblid og klokkeklar
din krop var let og duneblød
Og der blev sommersol og der blev fest
og tankerne fløj hid og did
En have fuld af fugleflyv
En summelyd af sværmetid
En dag var varmeværket væk
og vinden blæste benekold
Tro og håb og kærlighed
blev til vissent enefold
Du er den sidste sommerrose
Din skygge strækker nu sig lang
Mon nogen ser, mon nogen ved
Du var et solskinsbarn engang
Writer/s: Arne Würgler
