En bitter-sød salme
Jeg vågnede en tidlig morgen
svedig og dybt deprim
tankerne i mit hoved fløj rundt
de manglede tyngde og lim
der var piller nok i huset
til at slå en død hest ihjel
jeg slugte de bitreste piller
og glemte så helt mig selv
jeg ku' hverken stå eller gå
- eller bare stå og se på
En hjemløs blandt udbrændte stjerner
en sort sol blandt stjernestøv
glemt af alle i universet
fejet ind under efterårs-løv
man si'r der er plads til alle
at hver eneste sjæl har en partner
men du var den blomst i haven
som blev trampet ned af en gartner
jeg ku' hverken stå eller gå ...
En sandhed skiftede stå-sted
den fløj fra sted til sted
ingen på kloden ku' se helt klart
hvem man sku' holde med
det var en uskyldig tid
forbryderne var få og små
og al denne verdens ondskab
var til at få øje på
jeg ku' hverken stå eller gå ...
De brune blade falder tungt
træerne bli'r nøgne og sorte
kom la' os ta' den sidste dans
i den lidt for korte skjorte
alt sandt bli'r manipuleret
bli'r forvansket og kamufleret
indtil du tror at du selv og dit liv
aldrig har eksisteret
jeg ku' hverken stå eller gå ...
jeg vågnede en tidlig morgen
svedig og dybt deprim
jeg ku' hverken stå eller gå
jeg sad fast i cement og lim
du si'r jeg står som et egetræ
og sætter dig under en palme
du efterlod mig i mørket
med en smuk - en bitter-sød salme
jeg ku' hverken stå eller gå ...
Writer/s: Bo Schiøler
