Forbundet
Der hvile Skyr om Klippens Tinde,
der bygge Ravne ved dens Barm,
og hvor dens klare Kilder rinde,
der vaier Lyngen svag og arm.
En Helt den stod i Seklers Morke,
og syden skjalv for kaempens staal
og Syden slovede hans Styrke
og rakte ham sin Valmuskaal.
Skal Kaempen stige karsk fra Dvalen,
da bryd hans Drom om Skjoldets Brag
Der staaer en anden Kamp paa Valen,
en Kamp for Morkets Dommedag!
Thi bort med Styrkens vilde Brammen
den skal ei kue Aandens Flugt,
den skal ei daempe Guddomsflammen,
der bryder frem i Blomst og Frugt!
Op Brodre! Os har Klippen baaret,
vi skylde Gubben al vor Lyst
og os har Nornens Villie kaaret
at sprede Mulmet fra hans Bryst,
at slynge trindt om Kaempens Plader
en Blomsterflor mod Rust og Veir,
og plante staerke Landserader
af Laurer til en evig Leir.
Og mens vi tomme Festpokalen
til Minde om et aerlig Meed,
mens Glaeden runger hoit i Salen,
ei glemme vi vort Forbunds Eed:
Vi svaerge varmt, ved Druens Gloden,
den lede Raahed evigt Had,
vi svaerge Klippen Tro til Doden,
og Enighed i Brodres Rad!
Writer/s: Henrik Lundsbakken, Jørn Øyhus
