Kufferten
Mama, jeg kan ikke gå
længere ad din vej
mod noget jeg ikke vil nå
Mama, tillad mig ..
.. ikke at lytte
til din sang en stund
Intet er værd at bytte
for stilheden blød og rund
Jeg kan ikke bestige
din kærligheds stejle fjeld
Mama, du må høre mig sige
tag hånd om dig selv
Jeg gir endelig op
Går endelig i stå
vejen til din kolde top
er ikke min at gå
Jeg gir endelig slip
lader endelig vær
den kuffert, mama
er ikke min at bære
Kan ikke ta' den medicin
den er ætsende og spydig
Kan ikke længere være din
for evigt og lydig
Tillad mig, mama at tale frit
Jeg vil ikke gøre dig skade
Lad mig gå med forsigtige skridt
ned ad de levendes gade
Lader sløret falde
fra mit hengivne blik
tillader mig at kalde
ved navn, de gaver vi fik
Jeg gir endlig op ..
Tillad mig at stirre mig blind
på skønhed når den er
så tæt på, at den rører min kind
og får mig til at tabe mit vejr
Giv mig lov til at tænke stort
at forlade min flok
at gøre det, jeg ikke sku' ha gjort
og altid vide jeg gjorde nok
Jeg gir endlig op ..
Writer/s: Gunni Torp
