Gunni Torp

Kufferten


Print songSend correction to the songSend new songfacebooktwitterwhatsapp

Mama, jeg kan ikke gå
længere ad din vej
mod noget jeg ikke vil nå
Mama, tillad mig ..

.. ikke at lytte
til din sang en stund
Intet er værd at bytte
for stilheden blød og rund

Jeg kan ikke bestige
din kærligheds stejle fjeld
Mama, du må høre mig sige
tag hånd om dig selv

Jeg gir endelig op
Går endelig i stå
vejen til din kolde top
er ikke min at gå

Jeg gir endelig slip
lader endelig vær
den kuffert, mama
er ikke min at bære

Kan ikke ta' den medicin
den er ætsende og spydig
Kan ikke længere være din
for evigt og lydig

Tillad mig, mama at tale frit
Jeg vil ikke gøre dig skade
Lad mig gå med forsigtige skridt
ned ad de levendes gade

Lader sløret falde
fra mit hengivne blik
tillader mig at kalde
ved navn, de gaver vi fik

Jeg gir endlig op ..

Tillad mig at stirre mig blind
på skønhed når den er
så tæt på, at den rører min kind
og får mig til at tabe mit vejr

Giv mig lov til at tænke stort
at forlade min flok
at gøre det, jeg ikke sku' ha gjort
og altid vide jeg gjorde nok

Jeg gir endlig op ..


Writer/s: Gunni Torp