Lidenskab
Lidenskab Signe: "" Fager og fin ej folk ham finder, men som herlig helt han prises. Mod og manddom manden pryder Mest af alt i mine øjne "". Signe af Sigaræt, Hagbard af Håmundæt. Deres fædre og brødre havde førhen bekriget hinanden. Men fred var stiftet, Da de ingen vegne kom, Og for meget blod havde gydt. Men en dag kom en tysker og bejlede til Signe, Men signe foretrak gævhed, fremfor skønhed, at prise. Dette gjorde tyskeren vred Og ved hjælp af penge, vendte han ætternes venskab til had. Freden blev brudt, og Hagbards brødre dræbt. Men han fik hævn, og Signes brødres skalde knust. (og den feje tysker fik et spyd gennem ballerne..) Med døden i sinde, drog Hagbard til Sigars gård. Forklædt som jomfru, men med hud så ru og hård. En nat han gav sig til kende for Signe. Begge blev de lykkelige, uvidende, at en terne var vidne. Sigar fik det at vide " Hagbard skal hænges " Liv og død de svor at dele. Hagbard: ""Hel forgæves, Mig hun venter. Glad jeg snart til Valhal går. Uden hævn ej heden går jeg. Barnløs snart mit ord du sander"" ..og Signes bur brændte.
Writer/s: Inhumation
