Arne Würgler

Limet Til Min Krop


Print songSend correction to the songSend new songfacebooktwitterwhatsapp

Jeg sejler ind mod havnen
Vinden følger med
Hvor er det røde lys
Sku være her et sted
Lanterne i mørket
Gemmer sig bag regn
Hvor skal jeg pejle hen
Hvor er der klare tegn

Nu stormer jeg mod land
Hvor er den sikre havn
Jeg ånder ud i kulden
Dit håbefulde navn
Blæsten tar om roret
Alting følger med
Hvor er det blanke håndtag
Sku være her et sted

Mod kystens hårde sten
Hvor bølger banker ind
Presses vi i mørket
Af nattens hårde vind
Så lys dog små lanterner
Vis den sikre vej
Red os hjem i natten
Til den kendte kaj

Vinden er som tiden
Hvor fører den os hen
Som en dartpil rammer kulden
kinderne igen
Hjælpeløs i bølger
Kæmper jeg mig op
Alt i dette nu
Er limet til min krop


Writer/s: Arne Würgler