Mona Det Var Din By
Vi løb langs den strømfyldte å
vi løb ind i det det kunne blive
til med drengene
som aldrig skulle derfra
gennem det funklende krat,
vi gemte vores drømme i
du spurgte: hvem vil du ha''?
en duft af konvaller stod omkring dig
Stod på tæerne
altid i ly
Mona, det var din by
du var smuk
blev forelsket en dag
jeg var rastløs
jeg stak af
Der hang vi ud, når det blev aften hang vi i
jeg drømte om et andet sted
men der var dem vi ventede på
nogen som aldrig kom
ind i kredsen, ud af vagten, over hegnet
for at få eller befri
du var den de fleste drømte om,
når de ikke kunne falde i søvn
Stod på tæerne
altid i ly
Mona, det var din by
du var smuk
blev forelsket en dag
jeg var rastløs
jeg stak af
Tog bussen blev en af drengene,
lonely rider, alene i sengene
måske et rakkerliv
drømmenes holdeplads
bonede gulve og knuste ølglas
det er okay, det er deromkring, jeg er tilpas
Stod på tæerne
altid i ly
Mona, det var din by
du var smuk
blev forelsket en dag
jeg var rastløs
jeg stak af
Writer/s: Kristina Holgersen
