Samtale Med Vinden
Før daggry talte vinden
Jeg kan ikke længere sove
fortvivlet og ulykkelig
Blæser jeg i nåleskove
Rusker op i havets vande
Banker på de glatte tage
Fløjter ind i krog og hjørne
Hør min hilsen i din have
Ja Jeg hører dig derude
Hvad end du ville mene
Jeg lytter til din stemme
Du er ikke helt alene
Jeg er som dig urolig kære
Jeg ånder ind og ud herinde
Men tankerne når ingen vegne
Mit hjerte er som dine vinde
Gid vi blæser bort
Og sammen ligger stille
Finder kærtegn som engang
Da bare alt I os ville
Gid vi kunne storme vildt
Og hjertefreden kunne vindes
Er livet flyttet væk fra landet
Et sted der ikke længere findes?
Sådan taler jeg med vinden
Mens morgenlyset tænder
godt vi har hinanden
Vi nattens vågne venner
Gid vi kunne blæse bort
Og ligge sammen tæt og stille
Og finde kærtegn som engang
Da alting I os bare ville
Writer/s: Arne Würgler
