Bjerge i Brand

Faber


Når den røde sol
Går ned I sort
Og hun glemte det hun lovede at holde
Hun ramte plet
Men sigtede skævt
Hun så det som det var
Med det samme

Hun sværmer om frygten
Men holder fast I lykken
Bjerge I brand maler alting rødt
Hun bygger på kanten
Og leger med forstanden
Et bjerg I brand maler alting rødt

Et farvefuldt liv
Falder ned og bliver kridhvid
Imens hun træder hvor vi står, slikker vores sår
Og ler
Langsomme bid
Falder ned og bliver kridhvid
Imens hun træder hvor vi står, slikker vores sår
Og ler

Når den røde sol
Lukker om sig selv
Og løgnene bliver klemt inde
Hun rammer plet
Men styrter indefra
Og skriget
Det når kun til hende

Hun sværmer om frygten
Men holder fast I lykken
Bjerge I brand maler alting rødt
Hun bygger på kanten
Og leger med forstanden
Et bjerg I brand maler alting rødt

Et farvefuldt liv
Falder ned og bliver kridhvid
Imens hun træder hvor vi står, slikker vores sår
Og ler
Langsomme bid
Falder ned og bliver kridhvid
Imens hun træder hvor vi står, slikker vores sår og ler.


Autor(es): Viola Faber