Lang-distance kys


Der er udsigt til regn over kloden
du blev født som en sen efternøler
frygten for fremtiden gnaver
de døvstumme hyler og brøler
jo, jeg husker hvert plot
og jeg håber at alt gik godt
jeg sender et lang-distance kys
før havet går gråt i gråt
Du kendte alle forhindrings-løb
al løs krudt og tomgangs snak
du var mester i strategier
hver gang livet lå brak
vi fl øj side om side mod himlen
og vi kaldte det kærlighed
jeg sender et lang-distance kys
før himlen og vi falder ned
Du stopped' mig midt på gaden
og du gav mig en smule tid
- var jeg bare en grim, gammel tosse
forklædt som et smukt individ
tilbage står torne og tidsler
menneskelig affald og u-krudt
jeg sender et lang-distance kys
før al kærlighed bli'r forbudt
Hvem sidder endnu bag skærmen
med spejl-splinter dybt i øjet
minderne fl ænser dit hjerte op
du har fugleklatter på tøjet
du elskede denne klippe-kyst
og forårsruller med soja
jeg sender et lang-distance kys
før du drukner i dyb paranoia
Hvis du tror at din mening tæller
her midt mellem krig og fred
blir du konge over alle naive
og dronning af al sårbarhed
ta' ja-hatten af og ta' nej-masken på
vær altid på tværs og på vej
jeg sender et lang-distance kys
og håber at du snart fi nder mig


Writer/s: Bo Schiøler

The most viewed