Når tågen letter
Tågen er ved at lette
musikken spiller i mol
spurven har dræbt en spætte
og natten blir dobbelt kold
et livsværk skal nu til at slutte
hvorfor, hvornår og hvordan
du si'r: kom nu - la' os to smutte
og få fødderne op på land
Jeg elsker den jord du står på
jeg elsker hver eneste dag
jeg elsker den gade du går på
og vifter med blod-røde flag
nede på knæ i mørket
mens grundvandet suges op
vi lever af luft-kasteller
af duften af hud og krop
Sæt din kuffert
og læg din hat
la' ro falde på dig
en enkelt nat
her er kærlighed nok til to
og geværet du står med er ladt
Du behøvede ingen guldstøv
for at føle dig rig og fri
jeg ved at dit hjerte nu spiller
en helt anden slags melodi
du er en af de få jeg kender
som jeg ved aldrig har løjet
du er en af de få som altid
bar hjertet udenpå tøjet
Hvem kryber nu i læ
hvem gemmer sig bag et træ
hvem ser sig aldrig tilbage
men sælger sit største trofæ
tankerne ta'r på tanke-flugt
de ta'r hver deres kuffert og flygter
jeg lænker mig til mit yndlings-træ
under røde kastanie-lygter
Sæt din kuffert ...
Tågen er ved at lette
vi kom her i aske og særk
alle har lov til at gætte
er vi skaberens mesterværk
rastløs og altid på farten
du drikker den knuste is
og du spør' mig om dette liv
var alt det liv der ku' gi's
Writer/s: Bo Schiøler