Det sted, jeg aldrig glemmer
Det sted, jeg aldrig glemmer, det findes lige der, hvor ingen skorsten skæmmer de nøgne vintertræer. Hvor ingen biler kører på stiens gule grus, og ingen veje fører forbi mit smukke hus.
Det sted, jeg aldrig glemmer, det ligger ganske frit, så når du først bestemmer dig for at ta' et skridt, så kan du bare træde ud i det himmelblå med plads nok til at brede sig ud på må og få.
Det sted, jeg aldrig glemmer, det har sit eget hav, og bli'r jeg sat bag tremmer af livets mange krav, så la'r jeg blikket rende, lå langt, som det nu kan. Det er til verdens ende. Og også lidt i vand.
Det sted, jeg aldrig glemmer, er fyldt med lærkesang og ræveungestemmer i tidlig solopgang. Og spidser man sit øre med ho'det lagt på sned, så kan man også høre en engel nynne med.
Det sted, jeg aldrig glemmer, det glemmer ikke mig. Jeg mere end fornemmer, at jeg må gå min vej, men ikke desto mindre, så er det dog mit sted. Og intet kan forhindre, at hjertet ta'r det med.
Autor(es): Christian Søgård, Pernille Plaetner